Lyt til konteksten

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. I dag stod jeg i kø, for at købe et fjernsyn til min plejedatters værelse, det var et tilbud Elgiganten kørte med, men åbenbart ikke det eneste, da jeg kom der op et par minutter i 10, stod der en slange af mennesker foran mig, men man er vel opdraget til kø kultur, og jeg anbragte mig tålmodig bag i køen, foran mig stod der et par kvinder , jeg tænker her bagefter, på alder med mig, jeg kom til at overhøre deres samtale, som faktisk var det rene vrøvl for mig. Først talte de om at hvorfor nogle i køen kom til fra den anden side, og det jo var fra denne side køen begyndte, den gang jeg kom var der allerede kø fra begge sider, så hvorfor skulle vores være den rigtige side? Derefter gik samtalen over på at den ene af kvinderne skulle i en klub bagefter, til dette svarede den anden kvinde, at det kunne hun jo bare gøre, den kvinde der skulle i denne klub svarede så, at den anden kvinde var heldig fordi hun jo kun behøvede de at komme der , uden at det var frivilligt.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?  Det der skete for mig, da jeg ikke kendte konteksten , var  at deres talemåde og deres udseende samt på klædning fik mig til at tænke på at de kom fra et dårligt socialt miljø, det hun fortalte on denne ”klub”, og at det var et sted hun skulle komme, fik mig til at tænke at det var noget hun var tvunget ud i af samfundet, hun virkede på mig som om hun var lidt tilbage i udviklingen. Hendes utilfredse måde at tale på, gjorde at jeg ved en to min aflytning af samtalen allerede havde stemplet disse to kvinder til sociale tabere, hvilket overhoved ikke behøves at være tilfældet.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Sæt fokus på kommunikation aktivitet 1.

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Min plejesøn er en lille nørd og elsker at spille computer, dette har faktisk været lidt af et problem for os, da vi ikke følte han fik sig nok rørt, vi havde for at kunne styre det, lagt tid på hvor meget han fik lov til at spille, jeg har gået og tænkt meget over dette, og ligesom kommet frem til at det ikke var den bedste løsning, vi blev ærgerlige når han ikke overholdte tiderene, og han var utilfreds med at han ikke fik lov til at spille ligeså meget som sine kammerater. Jeg tog en samtale med ham, hvor jeg åben og på en positiv måde forklarede ham om vores tanker, omkring hans spilleri, og at det jo ikke var for at genere ham, men tværtimod for at hjælpe ham, at vi sad tid på, og at vi selvfølgelig også kunne tage fejl, men at vi ikke mente at situationen var til gavn til andet, som begge partner var utilfredse. Om vi skulle prøve med en ny ordning, som så ville hedde, noget for noget, aftalen lyder på følgende: hvis du nu for fri tid på din computer, og må spille når tiden tillader det, så forventer vi så til gengæld af dig at du er imødekommende, ved at deltage i noget aktivt, det kan være at cykle, lege udenfor, og hjælpe til med de daglige pligter. Drengen var lige pludselig fra at være utilfreds vendt til det totalt modsatte, han synes ideen var rigtig god, og kunne godt forstå, at han selvfølgelig også skulle røre sig og at vi tænkte på hans sundhed. De efterfølgende dage er det gået rigtigt godt, hans forstår ordningen, og afpasser praktisk talt sin computer tid alene, nogle dage spiller han faktisk mindre som før, han deltager aktivt i hverdagens gøremål, samt finder ofte på at tage en cykeltur, uden opfordring. Her vil jeg mene at situationen vente til det positive, og at vi for begge partner fik en overraskende vending i positiv retningJ

Reflekter over, hvad der sker her. Jeg tror det der sker, er at man ved positiv indlevelse i sproget, samt den rette rollemodel, kan have stor indvirkning på udslaget af situation, jeg tror at fordi jeg i situationen brugte ” det systemiske menneskesyn “og giver drengen selvbestemmelse og ansvarlighed i sit forhold til at bidrage til hans egen livskvalitet. Gjorde at situationen vente til det positiveJ

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Mine plejebørn smøre selv deres madpakker om aftenen til skolen næste dag, og har ofte svært ved at stå samtidigt at gøre det, uden at komme på tværs af hinanden. En aften vi var lidt sent af sted med det hele, bad jeg dem om at gå i gang samtidig med at smører deres madpakker, jeg kunne allerede her mærke at det ikke var godt, men de gik i gang, og efter 1 minut, var situationen tilspidset, jeg sagde til dem at det da ikke kunne være rigtigt at de ikke kunne stå og smører madpakker ved siden af hinanden uden at blive uenige, det blev det selvfølgelig ikke bedre af og situationen forværres, pigen begyndte at råbe højt og skænes med broderen, da tonerne blev for høje, blev jeg gal, og sagde at hun måtte holde op med at råbe så højt, og om hun da ikke bare kunne smører madpakken færdig, hun blev rigtig sur på mig smed hvad hun havde i hænderne og gik op på værelset hvor døren blev smækket og pigen græd… Hun fik ikke smurt mad denne dag, og vi blev meget senere færdig som vi plejer.

Hvad skaber disse situationer? Jeg tror at situation her skabes af mig der er lidt stresset pga. Af det senere tidspunkt, samt den måde jeg reagere på da situationen tilspidser. Jeg indtager i denne rolle den professionelle, men integrerer ikke den personlige dimension  i min forståelse

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).

Hvad er kultur for jer.

Meritter Jane og Jane PN119.

Opgave 1

Hvad er kultur for jer?:

For at finde ud af hvad kultur er for os – skal vi vide hvilken kulturbegreber vi skal forholde os til, samt være enige om forståelsen og analysen af dem.

Kirsten Drotners tekst ” begreber, kultur, praktisk” tager udgangspunk idet antropologiske kulturbegreb og det æstetiske kulturbegreb.

Det antropologiske kulturbegreb forstås ved at alle skaber og bruger kultur. Kultur er nødvendigt for samfundet. Det æstetiske kulturbegreb forstås ved at få skaber kultur og mange bruger det. At det er godt at kultur er til med ikke nødvendigt for vores samfund. Ifølge litteratur forsker Johan Fjord Jensen definere han kulturbegreberne som to modsætninger, der samtidigt fungere som hinandens forudsætninger: ” hvis man fokusere på det ene begreb, kan man ikke få øje på det andet” fjord Jensen understreger også, at begge begreber er nødvendige at anvende, hvis man vil analysere kultur, fordi de dækker forskellige dele af menneskets symbolske virksomhed.

Nutidens kulturelle diskurser præges både af normative og deskriptive tendenser, hvor de normative stemmer er de kraftigste. De to diskurser udgør hinandens forudsætninger, fordi de definere hinanden ved kun at tale om dele af folks komplekse kulturelle praksis, og samtidig udgør hinandens modsætning, fordi de lægger vægt på forskellige aspekter, hvilket gør det svært at håndtere begge diskurser i samme debat.

Kulturdiskursernes formål, fokus og funktion.

	Den deskriptive kulturdiskurs	Den normale kulturdiskurs
Formål	Beskrivelse af kvantitet og mangfoldighed	Bedømmelse af kvalitet og smag
Fokus	Processer Det forskellige	Produkter Det fælles
Funktion	Analyse	Vurdering (pessimisme/optimisme)

Tabel 7.2

Hvad er kultur for jer? Hvad er ikke kultur for jer? Begrund.

Jane S

For mig er kultur mange forskellige ting – f.eks. kunst, medier, familie, samfundet. Disse ting forbinder jeg med kultur fordi det hele er en del af det samfund vi lever i. Vi har i Danmark kultur for demokrati, vi kultur for at passe vores familier, vi har kultur for brug af forskellige medier, og kunst bruges til at udtrykke sig med.

Hvad er ikke kultur for mig – det har jeg svært ved at sætte ord på?

Jane T

For mig er kultur , mennesket, kunst, medie, familie og samfundet. Alt noget om den måde vi lever på, og indretter os, måden vi er på, hvad vi er vokset op med.

Hvad der ikke er kultur for mig, er umuligt at svare på, da alt næsten er kultur for mig, hvis mennesker vælger at leve på en anderledes måde, som det der ikke er kultur for mig, ja så er det deres kultur.

Hvad har kulturel værdi for jer hver i sær? Begrund.

Jane S.

For mig har traditioner stor kulturel værdi. Traditioner bunder i den måde vi lever på, de ting vi vælger til og fra. For mig er traditioner ikke kun de store som samfundet står for, men de der er skabt omkring min hverdag. De værdier jeg står for.

Jane T.

Kulturel værdi for mig, eksotiske rejser, da jeg elsker at studier andre værdier, og kulturer

Kulturel værdi er kærligheden til familien, samfundet i stort og småt.

At stå ved den mening men har.

Hvad er dansk kultur for jer? Besvar følgerne spørgsmål.

Jane S

Hvad er det/ den meste danske sang/ digt, måltid, sted/ lokalitet, fortælling, billede/ maleri og begivenhed?

Kim Larsen og Gasolin forbinder jeg med danskhed – ”sangen kvinde min” er kultur for mig.

Steget flæsk og persille sovs er for mig et stykke dansk kultur

Fyn er for mig det mest danske sted – smukt natur, dejlige mennesker og historie.

Den mest danske fortælling – tja der forbinder jeg nok H.C. Andersens Den grimme ælling med den mest danske fortælling.

Mest danske maleri må være ”Skagen” af PS. Krøyer.

Den meste danske begivenhed må være den måde vi fejere jul på.

Jane T

Hvad er det/ den meste danske sang/ digt, måltid, sted/ lokalitet, fortælling, billede/ maleri og begivenhed?

Der er et yndigt land, især når landsholdet synger den.

Ordsprog som eks.

●   Små gryder har også ører

●   Hvo intet vover intet vinder

●   Sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt

Hvad jeg af mad forbinder med dansk kultur:

Flæskesteg med rødkål, kartofler og masser af brun sauce.

Sønderjylland  er naturligvis det mest danske for mig, jævne troværdige mennesker, der kalder en kop for kop og en spade for en spade.

Den mest danske fortælling vil jeg nok forbinde med pigen med svovl stikkerne af H.C. Andersen

Det mest danske maleri for mig er Skagen maleriet fra P.S. Krøyer, husker tydligt maleriet fra mine bedsteforældres stue.

  

Julen og alt hvad dertil hører ( Andesteg med gammeldags hvidkål, rødkål og små søde kartofler, for ikke at glemme risalamanden) er den begivenhed som for mig har størst traditionel og kulturelbetydning.

Hvordan kan pædagogen påvirke de borgere hun/han arbejder med - med disse værdier. Hvorfor påvirker pædagogen med egne værdier?

Som pædagog vil man have indflydelse på hvilken kulturelle værdier man arbejder med og ud fra. Hvis man som pædagog ikke har interessen i maler kunst men der i mod interessere sig for litteratur – vil det være litteratur man vil udnytte til de estiske læreprocesser man tilbyder. Mens der også vil være der man har en viden man kan dele. Med pædagogens egne værdier kan pædagogen også opretholden og udvikle tolkningsredskaber, som børn/unge kan bruge

Er det godt eller skidt at pædagogen påvirker med egen kulturelle værdier?

Så lang tid at pædagogens værdier lever op til de værdier vi vægter i samfundet er det godt – men i det øjeblik at det træder ud over den ramme er det skidt. omkring tro og region skal man huske der er trosfrihed i Danmark.

Med pædagogens egne værdier kan pædagogen også opretholde og udvikle tolkningsredskaber, som børn/unge kan bruge som grundlag for at danne kulturel identitet.

Er der mennesker eller målgrupper, det er vigtigere pædagogen påvirker end andre?

Vi tror det er vigtigt at vi forholder hos til at man som pædagog altid vil påvirke andre mennesker. Både som pædagog og som menneske.

Vi tænker at inden for området med særligt sårbare børn og unge er det vigtigt at man som pædagog går ind og påvirker i  positiv retning. At man er særlig opmærksom på at disse målgrupper ikke kommer fra et  hjem med særlig fokus på hvad der er dansk kultur og hvilke kulturelle retningslinjer der virker i samfundet.

Er der områder hvor pædagogen, slet ikke bør påvirke med egne kulturelle værdier?

Man skal som pædagog have respekt for at der religionsfrihed i Danmark. At der tages hensyn til muslimske børn og andre religiøse baggrunde.

Man skal også have respekt for at mennesker kan have valgt en anden sociallivsform med et andet værdisæt end en selv. Det kan f.eks. være at forælder til et børnehave barn har valgt at det ikke er tøj der bliver brugt penge på, hos den voksne borger kan det være at de ikke ønsker samme rengørings standart som en selv.

Er der borgere der vil give pædagogen større modstand end andre hvorfor/ hvorfor ikke.

De borgere der har udviklet en anden kulturel og social kompetencer, minoritetsgrupper –

Grupper af socialbelastede børn og voksne.

Hvad siger lovgivningen om dette? læreplanerne? Forholder de sig til emnet.

I følge dagtilbudsloven skal der udarbejdes en pædagogiks læreplan for børn fra 2 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan har til hensigt at skabe rum til leg, læring og udvikling af de børn der går i et dagstilbud Igennem leg, læring og udvikling vil der skabes rum for de forskellige kulturelle læringsprocesser.

Resume: Gakkedede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

børns kulturelle udtryksformer og værdier er artiklens mål,  den viden der er i den samfundsmæssige målestok er vigtig , når de unge skal begå sig i et traditionsopløst, globaliseret arbejdsmarked.
Hvorfor vi har læreplaner: vi har i gennem århundrede rost os selv for at være oplysnings- udannelse samt børne og ældreomsorgstænkende, og  efter at det er blevet lavet undersøgelse på overnationale organer og internationale undersøgelser, har man fundet ud af at danskerne ikke lever op til standaren, dette kræver nytænkning. derfor skal man idag igennem leg og kulturelle udtryksformer og værdier, give børnene lyst til at lære og udvikle sig allerede fra vuggestuen af. Fundamentet for hele børnekulturbegrebet er de 3 K´er (kultur for børn, kultur med børn, og kultur af børn.
Med børns kultur menes de kulturelle udtryk børn frembringer i deres egne netværk, d.v.s. deres legekultur, som består af udtryksformer og gener( lege,fortællinger,sange, rim og remser, gåder, vitser), men det rummer også æstetisk organiserede udtryk til øjeblikket(lyd, pjat, plagerier,gangarter m.m)

BØRNS VITSER

Ja det var lige et par vitser fra børnene, man er lidt gernert når man nu skal filmes!

Jeg fik lige et par stykker at starte med:)

Hvorfor er børnesenge i Århus så lange?
Så de kan høre når børnene falder ud:)


Hvor mange ord er der i alfabetet?
9 ( a-l-f-a-b-e-t-e-t )


Alle børnene vaskede gulv, undtagen Knud, han blev brugt som klud.


Jeg har vædet 1000 kr med Jakob om at jeg kan klare mig i 14 dage uden mad og 14 nætter uden søvn.
- hvordan vil du da klare det?
Jeg spiser om natten og sover om dagen.

BØRNS VITSER

Jeg har i mit arbejde med børns vitser, Fået tilladelse til at bruge min plejebørns vitser, de er henholdsvis 11 og 13 år, og fortæller gerne vitser uden opfordringer. Drengen på 13, fortæller mig, at  da han var lidt yngere lånte bøger om vitser, samt at det ofte gik konkurrence i hvem der kunne flest vitser imellem venner og klassekammerater , hvem der kunne fortælle flest , De sender af og til SMS til hinanden med vitser.

Jeg oplever mange af de vitser han fortæller, er lange og en smule tørre, men der er nogle af dem der er virkelig sjove.

Børn i 12 års alderen kan godt forstå vitser, og mange kan også  forstå ironien i nogle af vitserne. Jeg vil her på siden ligge nogle af deres vitser ud. Pigen på 11, fortæller at hun meget ofte fortæller vitser i skolen, og at de tit sms`er vitser til hinanden.