Lyt til konteksten

1:2 Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien. I dag stod jeg i kø, for at købe et fjernsyn til min plejedatters værelse, det var et tilbud Elgiganten kørte med, men åbenbart ikke det eneste, da jeg kom der op et par minutter i 10, stod der en slange af mennesker foran mig, men man er vel opdraget til kø kultur, og jeg anbragte mig tålmodig bag i køen, foran mig stod der et par kvinder , jeg tænker her bagefter, på alder med mig, jeg kom til at overhøre deres samtale, som faktisk var det rene vrøvl for mig. Først talte de om at hvorfor nogle i køen kom til fra den anden side, og det jo var fra denne side køen begyndte, den gang jeg kom var der allerede kø fra begge sider, så hvorfor skulle vores være den rigtige side? Derefter gik samtalen over på at den ene af kvinderne skulle i en klub bagefter, til dette svarede den anden kvinde, at det kunne hun jo bare gøre, den kvinde der skulle i denne klub svarede så, at den anden kvinde var heldig fordi hun jo kun behøvede de at komme der , uden at det var frivilligt.

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,[1] og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?  Det der skete for mig, da jeg ikke kendte konteksten , var  at deres talemåde og deres udseende samt på klædning fik mig til at tænke på at de kom fra et dårligt socialt miljø, det hun fortalte on denne ”klub”, og at det var et sted hun skulle komme, fik mig til at tænke at det var noget hun var tvunget ud i af samfundet, hun virkede på mig som om hun var lidt tilbage i udviklingen. Hendes utilfredse måde at tale på, gjorde at jeg ved en to min aflytning af samtalen allerede havde stemplet disse to kvinder til sociale tabere, hvilket overhoved ikke behøves at være tilfældet.

---

[1] En sådan situation kan nogle gange give anledning til den fortællingstype, man kalder brølere (Birkeland, 2004).

Sæt fokus på kommunikation aktivitet 1.

1:1 Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.[1] Min plejesøn er en lille nørd og elsker at spille computer, dette har faktisk været lidt af et problem for os, da vi ikke følte han fik sig nok rørt, vi havde for at kunne styre det, lagt tid på hvor meget han fik lov til at spille, jeg har gået og tænkt meget over dette, og ligesom kommet frem til at det ikke var den bedste løsning, vi blev ærgerlige når han ikke overholdte tiderene, og han var utilfreds med at han ikke fik lov til at spille ligeså meget som sine kammerater. Jeg tog en samtale med ham, hvor jeg åben og på en positiv måde forklarede ham om vores tanker, omkring hans spilleri, og at det jo ikke var for at genere ham, men tværtimod for at hjælpe ham, at vi sad tid på, og at vi selvfølgelig også kunne tage fejl, men at vi ikke mente at situationen var til gavn til andet, som begge partner var utilfredse. Om vi skulle prøve med en ny ordning, som så ville hedde, noget for noget, aftalen lyder på følgende: hvis du nu for fri tid på din computer, og må spille når tiden tillader det, så forventer vi så til gengæld af dig at du er imødekommende, ved at deltage i noget aktivt, det kan være at cykle, lege udenfor, og hjælpe til med de daglige pligter. Drengen var lige pludselig fra at være utilfreds vendt til det totalt modsatte, han synes ideen var rigtig god, og kunne godt forstå, at han selvfølgelig også skulle røre sig og at vi tænkte på hans sundhed. De efterfølgende dage er det gået rigtigt godt, hans forstår ordningen, og afpasser praktisk talt sin computer tid alene, nogle dage spiller han faktisk mindre som før, han deltager aktivt i hverdagens gøremål, samt finder ofte på at tage en cykeltur, uden opfordring. Her vil jeg mene at situationen vente til det positive, og at vi for begge partner fik en overraskende vending i positiv retningJ

Reflekter over, hvad der sker her. Jeg tror det der sker, er at man ved positiv indlevelse i sproget, samt den rette rollemodel, kan have stor indvirkning på udslaget af situation, jeg tror at fordi jeg i situationen brugte ” det systemiske menneskesyn “og giver drengen selvbestemmelse og ansvarlighed i sit forhold til at bidrage til hans egen livskvalitet. Gjorde at situationen vente til det positiveJ

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes. Mine plejebørn smøre selv deres madpakker om aftenen til skolen næste dag, og har ofte svært ved at stå samtidigt at gøre det, uden at komme på tværs af hinanden. En aften vi var lidt sent af sted med det hele, bad jeg dem om at gå i gang samtidig med at smører deres madpakker, jeg kunne allerede her mærke at det ikke var godt, men de gik i gang, og efter 1 minut, var situationen tilspidset, jeg sagde til dem at det da ikke kunne være rigtigt at de ikke kunne stå og smører madpakker ved siden af hinanden uden at blive uenige, det blev det selvfølgelig ikke bedre af og situationen forværres, pigen begyndte at råbe højt og skænes med broderen, da tonerne blev for høje, blev jeg gal, og sagde at hun måtte holde op med at råbe så højt, og om hun da ikke bare kunne smører madpakken færdig, hun blev rigtig sur på mig smed hvad hun havde i hænderne og gik op på værelset hvor døren blev smækket og pigen græd… Hun fik ikke smurt mad denne dag, og vi blev meget senere færdig som vi plejer.

Hvad skaber disse situationer? Jeg tror at situation her skabes af mig der er lidt stresset pga. Af det senere tidspunkt, samt den måde jeg reagere på da situationen tilspidser. Jeg indtager i denne rolle den professionelle, men integrerer ikke den personlige dimension  i min forståelse

---

[1] Der kan her være tale om den type praksisfortælling, man kalder vendepunktfortællingen (Birkeland, 2004).