Kulturmødet Aktivitet 1

Kulturmødet Aktivitet 1

1.

Vi skal beskæftige os om emnet kultur møder , for at få en bedre forståelse for området, det er noget vi både som studerene og senere som pædagoger vil få brug for i vores arbejde i intuitionerne. I de fleste intuitioner i dag er der mange børn af anden etnisk bagrund, hvilket gør det vigtigt for os som fagpersoner at udvide vores faglighed inden for området.

2.

Mine personlige grunde til at arbejde  med emnet kulturmøder, er at min mand er af anden etnisk herkomst, hvilket har gjort at han i tilfælde da vores børn var små, er løbet ind i problematikker i intuitioner, da han på daværende tidspunkt ikke sprogligt kunne gøre sig forståligt, dette er en af grundene til at jeg finder kulturmøder i pædagogisk arbejde interessant. Jeg vil beskæftige mig med børn og unge da det er her min interesse er. For at nå denne målgruppe er det vigtigt at inddrage forældrene  til børn af anden etnisk herkomst.

Ved at tage udgangspunkt i forældre til børn af anden etnisk herkomst, og have fokus på dette område for vi en bedre forståelse for området.

Min opfattelse er at kulturen defineres af hvordan vi definere os selv, som kulturelt anderledes som andre, og afhænger derfor af personlig tilgang til andre med anden  etnisk identitet, samt evnen til at kunne håndtere komplekse kulturelle sammen hænge. Dette kræver at man må forholde sig kritisk til den helt naturlige tendens, vi alle har, til at kategorisere vores omverden for at kunne overskue den kultur vi møder.  pædagogisk arbejde s. 214 .

Mine egne oplevelser omkring kulturmøder i pædagogiske arbejde.

Jeg vil tage udgangspunkt i mit forhenværende arbejde som dagplejer, hvor jeg har haft børn med anden etnisk baggrund ind over mit hjem. Det har ofte givet grund til bekymring, da misforståelser, samt kulturelle forskelle , har givet misfortolkninger af vores forskelligheder. 

Jeg vil tage udgangspunkt i en 1 årig dreng som var af libanesisk  herkomst, som kom ved mig i dagplejen. Forældrene havde det vanskeligt med det danske sprog, samt forståelsen af sproget, vi havde meget svært ved at kommunikere med hinanden.

Bare at forklare forældrene at hvis drengen ikke skulle have svinekød, måtte de selv medbringe andet mad.

Drengen skulle sove indenfor, i stedet for ude i haven i barnevogn, som de andre børn jeg havde i dagplejen,  forældrene mente at han ville have det for koldt.

Vi er i Danmark vokset op med at børn har godt af at sove ude, hvilket også er videnskabeligt bevist, her må jeg som fagperson  indordne mig under forældrenes valg.

Drengen var ofte dominerende og gav ofte lyd når tingene ikke gik efter hans hoved, Drengen fik stadig bryst da han kom i dagplejen, hvilket gjorde at jeg som dagplejer havde vanskeligheder med at få ham til at spise mad, og  havde en meget sulten dreng når moderen kom, som ikke kunne vente med at blive ammet, til han kom hjem, hvilket gjorde at jeg ofte fik overarbejde, da det var uden for min åbningstid .Når man ikke kan kommunikere om de overstående kulturforskelle er det at sammenarbejdet bliver svært, og at man ofte kommer U overens med sin pædagogiske faglighed.

Jeg mener at den pædagogiske faglighed kan komme på en prøve, da man ofte ikke kan gøre sig forståligt over for forældre til børn af anden herkomst. Ofte er de kulturelle forskelle så store at det vil blive at mærke på den øvrige børnegruppe.

3.

Drengebørn kan etablere et negativt samspil med omgivelserne en ” perkeridentitet, der bliver en selvforstærkende marginalisering position, hvor gensidig mistillid mellem dagplejen og barnet skaber en ond spiral af oplevelser og adfærd, der kontant kommer i vejen for barnets behov for at opleve accept fra omgivelserne.  kultur møder i pædagogisk arbejde S 222. Jeg kan her se lighed med drengen jeg har nævnt i overstående tilfælde.

Jeg som pædagog skal i overstående forholde mig kritisk og aktivt til, hvordan jeg  kommunikere, for at undgå misforståelser, dette opsummere i virkeligheden hele kulturmøde politikken i det pædagogiske arbejde.

Hvis man  vil undgå, at kulturen stiller sig i vejen for professionelt pædagogisk tilgang til arbejdet med de etniske minoriteter, må man aktivt gå ind i en dialog, der tager udgangspunkt i, at det er mennesker man arbejder med- ikke kultur repræsentanter. kultur møder i pædagogisk arbejde s.236

4.

Sammenhænge hvor kulturforskelle har virket hindrene for den pædagogiske faglighed, kunne være mit overstående tilfælde, hvor drengens mor ikke forstod, at det ikke var okay at bruge 1/2 time af min arbejdstid dagligt, til at side at amme hendes barn.

Her er det vigtigt ikke at virke irettesættende over for moderen, men finde en pædagogisk løsning, der er til fredstillende for begge partner.

5.

Jeg ser ikke kulturforskelle, som at være hindrene for den pædagogiske faglighed, men mener at sproget gør at kommunikationen kan komme på tværs, for den genside forståelse, men at hvis vi er opmærksomme om fælderne i den sproglige interaktion, kan komme mange af misforståelserne  til livs.

Jane T.